- Krops-jeg - opfattelse af sig selv som en enhed og tæt sammenhæng med kroppen
- Handle-jeg - indre forestilling om hvad jeg kan og hvordan jeg kan påvirke omverden. Børn med udviklingsforstyrrelser har ofte en upræcis forestilling om egne færdigheder og handlemuligheder
- Egenskabs-jeg - forestillinger om sine egenskaber, holdninger, tro og moral. Udviklingen fra konkret til abstrakt forståele af egne egenskaber følger den kognitive udvikling
Jeg'et er en samling af alle 3 som supplerer hinanden.
De fleste børn udvikler selvindsigt, empati og menneskeforståelse i omgangen med andre børn og voksne i hjemmet, børnehave, skole og i fritid.
Børn med ADHD, autisme, mental retarding, hjerneskader eller groft omsorgssvigt udvikler ikke denne selvindsigt og menneskeforståelse. Deres evne til at se på sig selv eller empatiske evner er mangelfuld. (Fleischer s. 11. Set med børns øjne). Ifølge Fleischer er det derfor vigtigt at træne selvindsigt og menneskeforståelse ved at tage udgangspunkt i dagligdagens samvær og konflikter da det er lettere for barnet at forstå praksis fremfor teori.
Hvad påvirker barnets jeg-opfattelse i en negativ retning?
Ifølge Fleischer er der 3 måder:
1. Man overser barnet og bemærker ikke barnets små handlinger. På den måde kommunikerer man til barnet at det ikke er værd at lægge mærke til.
2. Ved at skælde meget ud eller bebrejde barnet og ved at lyde sur, så signalerer den voksne til barnet at man ikke bryder sig om barnet. Selvom man som voksen skælder ud over barnets handling så kan barnet ikke skældne mellem de forskellige dele af sin jeg-opfattelse og vil opleve sit handle jeg som en del af sig selv og skælduden opleves som en nedgørelse af barnets selv.
3. Er man overhjælpsom eller servicerer barnet for meget oplever barnet det som om det ikke er god nok og vil ofte reagere hjælpeløst, vrissen og kommanderende.
Kan man skælde ud på en hensigtsmæsig måde så det ikke påvirker barnets jeg-opfattelse i en negativ retning?
Hvad siger Anne Vibeke Fleischer?
Udviklingen af barnets jeg opfattelse påvirkes netop af de tilbagemeldinger barnet oplever når det irettesættes. Sker irættesættelsen som skæld kan det opleves af barnet som en nedgørelse af barnet selv. Ifølge Fleischer udfører et barn set med en voksens øjne mange forskellige handlinger i løbet af en dag, både hensigtsmæssige, uhensigtsmæssige, destruktive og neutrale handlinger. Fleischer fremhæver at hvis man ønsker at støtte opbygningen af barnets jeg-opfattelse, kan man tale med barnet og fremhæve barnets handlinger, både når det drejer sig om konstruktiv og destruktiv adfærd. Når barnet handler konstruktiv kan den voksne give en positiv tilbagemelding om barnets handle-jeg og egenskabs-jeg ved at gentage hvad barnet gjorde og hvad man synes om det - du kan, du er = du hjælper til, du er tålmodig. Når barnet handler destruktivt kan den voksne fremhæve barnets evne til selvstyring ved at fremhæve hvad der kunne være sket med eksempel fra før i tiden. "Børns jeg opfattelse dannes, når de spejler sig i andre, der bemærker dem og giver tydelige tilbagemeldinger om handlinger og egenskaber." (Fleischer s. 35)
og Erik Sigsgaard om skæld ud?
De fleste børn udvikler selvindsigt, empati og menneskeforståelse i omgangen med andre børn og voksne i hjemmet, børnehave, skole og i fritid.
Børn med ADHD, autisme, mental retarding, hjerneskader eller groft omsorgssvigt udvikler ikke denne selvindsigt og menneskeforståelse. Deres evne til at se på sig selv eller empatiske evner er mangelfuld. (Fleischer s. 11. Set med børns øjne). Ifølge Fleischer er det derfor vigtigt at træne selvindsigt og menneskeforståelse ved at tage udgangspunkt i dagligdagens samvær og konflikter da det er lettere for barnet at forstå praksis fremfor teori.
Hvad påvirker barnets jeg-opfattelse i en negativ retning?
Ifølge Fleischer er der 3 måder:
1. Man overser barnet og bemærker ikke barnets små handlinger. På den måde kommunikerer man til barnet at det ikke er værd at lægge mærke til.
2. Ved at skælde meget ud eller bebrejde barnet og ved at lyde sur, så signalerer den voksne til barnet at man ikke bryder sig om barnet. Selvom man som voksen skælder ud over barnets handling så kan barnet ikke skældne mellem de forskellige dele af sin jeg-opfattelse og vil opleve sit handle jeg som en del af sig selv og skælduden opleves som en nedgørelse af barnets selv.
3. Er man overhjælpsom eller servicerer barnet for meget oplever barnet det som om det ikke er god nok og vil ofte reagere hjælpeløst, vrissen og kommanderende.
Kan man skælde ud på en hensigtsmæsig måde så det ikke påvirker barnets jeg-opfattelse i en negativ retning?
Hvad siger Anne Vibeke Fleischer?
Udviklingen af barnets jeg opfattelse påvirkes netop af de tilbagemeldinger barnet oplever når det irettesættes. Sker irættesættelsen som skæld kan det opleves af barnet som en nedgørelse af barnet selv. Ifølge Fleischer udfører et barn set med en voksens øjne mange forskellige handlinger i løbet af en dag, både hensigtsmæssige, uhensigtsmæssige, destruktive og neutrale handlinger. Fleischer fremhæver at hvis man ønsker at støtte opbygningen af barnets jeg-opfattelse, kan man tale med barnet og fremhæve barnets handlinger, både når det drejer sig om konstruktiv og destruktiv adfærd. Når barnet handler konstruktiv kan den voksne give en positiv tilbagemelding om barnets handle-jeg og egenskabs-jeg ved at gentage hvad barnet gjorde og hvad man synes om det - du kan, du er = du hjælper til, du er tålmodig. Når barnet handler destruktivt kan den voksne fremhæve barnets evne til selvstyring ved at fremhæve hvad der kunne være sket med eksempel fra før i tiden. "Børns jeg opfattelse dannes, når de spejler sig i andre, der bemærker dem og giver tydelige tilbagemeldinger om handlinger og egenskaber." (Fleischer s. 35)
og Erik Sigsgaard om skæld ud?
”Hvorfor skælder voksne ud på børn?
Den voksnes skældud er ikke altid en pædagogisk velovervejet handling, men ofte en spontan emotionel reaktion.” side 107
En voksen eller personalegruppe vælger at bruge skældud som pædagogisk middel.
Skældud kan være en psykisk reaktion, et kulturelt betinget mønster og eller pædagogisk middel. S. 108.
s. 113 (Taiet &- Algot, 1986. Debatserie Barnehagefolk)
Vi skælder ud fordi:
1. vi tror det er på den måde børn forandrer sig og bliver søde.
2. Fordi vi har brug for en udløsning for egen frustration
3. Fordi vi er udslidte
4. Fordi vi ikke har alternativer
5. En god blanding
Hvorfor tillader vi voksne os at skælde ud på børn?
1. børn har lav status og kun lidt respekterede i samfundet, er små og forsvarsløse
2. en anerkendt børneopdragelses metode
3. voksne ønsker at sætte sig i respekt – og tror de får respekt ved at være autoritære
4. Lavt fagligt niveau som resulterer i negative holdninger til børn og hvordan de lærer
5. Mangel på faglige diskussioner og vurdering af arbejdet
6. Passiv voksenrolle hvor den voksne lader ting ske – skælder efterfølgende ud
7. Mangler mål og mening med arbejdet
Tror voksne at børn afholder sig fra at gøre det uønskede fordi de ellers bliver skældt ud? Kan man ligestille skæld ud med rotteforsøg og elektrisk stød? Skinner og Pavlov s. 115 Børns rettigheder versus belønning og straf, ros og kritik. Skælder lægen ud på patienten eller plejehjems personalet på plejehjemsbeboeren?
Skældud er en sanktionsform
Tager børn skade af at blive skældt fra tid til anden? Nej men hvad med dem som bliver skældt mere ud end de andre børn?
s. 120
Hvilke symptomer udviser omsorgssvigtede børn?
Manglende evne til at opleve glæde
• voldsomme raseriudbrud
• ringe selvværdsfølelse
• manglende selvtillid
• tilbagetrukkethed
• mistænksomhed
• tvangshandlinger
• koncentrationsbesvær
• indlæringsvanskeligheder
(Aasted Halse, 1998)
s. 123
Børn der får mindst omsorg og kærlighed derhjemme og børn fra socialt dårligt stillede familier får mere skældud. Det er nærliggende at forestille sig at børn med raseriudbrud, koncentrationsbesvær, mistænksomme, indesluttede eller børn med indlæringsvanskeligheder, får mere skæld ud end nemme børn. Disse børns adfærd er ofte belastende for de ansatte. Børnenes kommer ofte fra socialt dårligt stillede familier hvor normer, kommunikation, idealer og holdninger er anderledes end lærerens personlige baggrund. Når lærere ikke genkender eller forstår barnets handlinger kan det opfattes som en meningsløs og provokerende opførsel som læreren reagerer på og udtrykker via skæld ud, mimik, kropsholdninger, tonefald og kropssprog. Dermed risikerer man at fastlåse børnene i nogle meget negative forventninger.
s. 126
Professionelle voksne kan have svært ved at forstå børn med en social baggrund der adskiller sig fra deres egen.
Sigsgaard Erik. Skæld ud.5. oplag. Erik Sigsgaard og Hans Reitzels Forlag A/S. ISBN 87-412-2456-6
