”Arbejdshukommelse” er det udtryk, som benyttes af psykologer, når de skal henføre til den evne, som vi har til at rumme og behandle information i hjernen i et kort tidsrum” (Gathercole2009:20). Arbejdshukommelsen er derfor central i forbindelse med indlæring og adskiller sig fra korttidshukommelsen ved, at den aktivt bearbejder eller ”tænker” over informationen (Clod2006:133). Den fastholder situationsinformation, internaliserer den, bruger og styrer adfærden. Den forudsætter viden og information, som indsamles og opbevares i frontallapperne, men bringes online af præfrontale mekanismer, så der hele tiden er beslutningsgrundlag for nye handlinger. Hvis de præfrontale områder ikke fungerer på baggrund af skade eller udviklingsforstyrrelse, bliver adfærden løsrevet fra indre skærmbillede og styret af pludselige indfald alt efter, hvad personen lige nu ser og hører. (Fleischer:2004).
”Teorien om arbejdshukommelsen er en informations-proces-teori. Det centrale er den viden om processer, dvs. regler, som informationer bearbejdes efter. Arbejdshukommelses-teorien forklarer dette ved at de to lagringsformer, der benyttes, er en visuo-spatial ”skrible blok/skitseblok”, det er den analoge bearbejdning, og en rytmisk, sekventiel ”ordsløjfe”, kaldes den fonologiske sløjfe eller artikulations-sløjfen; det er den digitale bearbejdnings- og hukommelsesform.” (citeret fra Rønnow:2012).
De 2 systemer er forskellige og nogle børn har kun vanskeligheder indenfor nogle af komponenterne i arbejdshukommelsen. Den sidste del af arbejdshukommelsen er den eksekutive funktion som jeg vil behandle separat. (Gathercole 2009:31f).
Barnets arbejdshukommelse udvikles kvantitativt i løbet af livet. Børn på samme alder har ikke samme kapacitet i arbejdshukommelsen. En gennemsnitlig voksen kan ikke rumme mere end 6-7 informationsenheder i arbejdshukommelsen. En informationsenhed kan variere i størrelse. Hvis flere informationer kan organiseres på en meningsfuld måde og dermed kan grupperes til en enhed, kan flere dele huskes end, hvis der ikke kan grupperes. Dvs. arbejdshukommelsen kan understøttes, hvis indholdet har en sammenhæng. Hvis en informationsmængde overstiger arbejdshukommelsens kapacitet, vil det for de fleste mennesker betyde at de glemmer enheder fra midten af informationen. At man husker det første kaldes ”første indtryks effekt, hvor vi har mulighed for at øve, og øvelse øger genkaldelse. Det sidste i en information kaldes ”seneste indtryks effekt”, hvor man ikke skal opbevare materialet i arbejdshukommelsen i så lang tid, og det kan virke som et ekko. Hvis ordene i en liste ligner hinanden, er der også fare for at arbejdshukommelsen forveksler ordene. Støj har en negativ indvirkning, arbejdshukommelsen bevares bedst i stilhed. (Gathercole 2009:22ff).
Når læreren giver instrukser, kan for mange kommandoer på en gang også belaste arbejdshukommelsen. Det resulterer i, at man glemmer detaljer i en besked, som er af afgørende betydning for aktiviteten. (Ibid:93)
