Anerkendendene pædagogik


Anerkendende pædagogik
Børn er mennesker med rettigheder, de har kompetencer og brug for at indgå i anerkendende relationer med andre. De voksne har hvad Bae kalder definitionsmagten, de afgør hvad der er godt og skidt, acceptabelt eller uacceptabelt.

Voksne er i en magtfuld position overfor børn, når det gælder deres oplevelse af sig selv. Måden voksne svarer på børns kommunikation, hvordan de sætter ord på deres handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke – i disse processer udøves definitionsmagt. Denne magtposition kan bruges på en måde som fremmer børns selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre, men den kan også bruges på måder som underminerer børns selvrespekt og selvstændighed. Problemet med misbrug af definitionsmagt eksisterer i alle forhold, hvor den ene part er afhængig af den anden på en eller anden måde.

Kommunikationen mellem barn og voksen påvirker barnets selvoplevelse og selvudvikling. En anerkendende voksenholdning er med til at udvikle selvstændighed selvrespekt og selvtillid hos barnet, ved at vi voksne forstår barnets intentioner ud fra barnets egne forudsætninger, og vi forstår og ser alle barnets handlinger som meningsfulde og netop ikke går ind og er fordømmende og moraliserende ud fra egne normer.
Anerkendelse indebærer at kunne acceptere modsatte og paradoksale perspektiver. Det forudsætter tolerance overfor det udefinerede og evne til at leve relationer som et både og fænomen og ikke som et enten eller fænomen. Dvs. at noget forbudt nogle gange kan være i orden. En voksen må afgøre hvor meget magt man vil overlade til barnet.