Det er evnen til at skabe sig "forestillinger om sig selv og om andre samt egne og andres tanker, følelser, hensigter, mentale tilstande og lignende." .... "-at kunne danne sig en teori om eller en forståelse af, at andre menneskers handlinger og måder at reagere på udspringer af og kan forstås ud fra deres tanker, opfattelser, følelser, motiver og så videre."(Lose:147).
Mangelfuld mentaliseringsevne er en af de helt grundlæggende vanskeligheder for autister, men ses også hos børn med andre former for udviklingsforstyrrelser og erhvervede neurologiske lidelser som ADHD og hjerneskader.
Børns normaludvikling
Der sker en stor udvikling af børns evne til at mentalisere i de første leveår.Forskning peger på at små spædbørn er istand til at skelne mellem mennesker og ting og man kan observere at de bliver overraskede over at se ting bevæge sig og ikke når mennesker bevæger sig. Det ser ud til at det neurologiske grundlag for at bruge andres følelsesmæssige udtryk er tilstede hos helt små spædbørn med normal udvikling. Først ved 18-måneders alderen kan man dog tydeligt observere evnen når barnet kan følge en andens blikretning eller f.eks. kan forstå når barnets mor for sjov forestiller sig at et objekt er noget andet, end det i virkeligheden er og barnet griner ad det.Børn under 3 år evner på et simpelt niveau at forudsige en følelsesmæsig reaktion på baggrund af viden om ønsker og behov. På baggrund af ansigtsudtryk er børn ret tidligt i stand til at tillægge andre personer forskellige følelser. (Lose:151-153)
Spejlneuroner
Vi er født med en automatisk tendens til at imitere andre menneskers adfærd, især deres nonverbale adfærd, deres mimik, gestik og positurer.
Neuropsykologer mener i dag, at der forskellige steder i hjernen, blandt andet i den præmotoriske hjernebark findes særlige spejlneuroner, der fungerer på den måde, at de både er aktive, når vi selv udfører en handling, og når vi observerer andre mennesker udføre den samme handling. Spejlneuronerne fungerer netop som det bindeled, der gør os i stand til uden videre at imitere andre menneskers udtryk og adfærd. De fortæller os automatisk, hvilke muskler vi selv skal aktivere i ansigtet for at opnå det samme ansigtsudtryk som modparten.
Men spejlneuronerne har også en anden vigtig funktion, som er afgørende i denne sammenhæng. Vi bruger dem til at sætte os i et andet menneskes sted.
Helt små børn kan begynde at græde, når de ser andre græde, og det kan smitte til en hel stue i børneinstitutionen, så alle bliver kede af det. Denne fuldstændige sammenblanding af egne og andres følelser, er (heldigvis) noget, vi ophører med allerede i løbet af det andet leveår. Derefter fungerer spejlneuronernesnarere på den måde, at vi mærker andres følelser uden dog at gøre dem til vores egne. Spejlneuronerne bliver da forudsætningen for det vi kalder empati – dvs. evnen til at indleve os i andres følelsesmæssige tilstand. Rent evolutionært har spejlneuronernesåledes ikke blot hjulpet os med at lære ved at imitere andre, de har også haft den livsvigtige sociale opgave, der består i hurtigt at være i stand at aflæse stemninger og følelser hos de andre individer i gruppen.
Børn udvikler denne evne til fælles opmærksomhedsfokusomkring syv til ni måneders alderen.(kilde:psykologiensveje)
Udviklingen er anderledes for børn med autisme
Nogle undersøgelser peger på at børn med autisme ikke har evnen til at aflæse andres følelser på baggrund af deres ansigtsudtryk. Der peges mere entydigt på at børn med autisme har vanskeligheder med mere komplekse følelsesmæssige og mentale tilstande som at føle sig fristet, bekymret, ensom eller irriteret og at mentale tilstande der særligt bliver kommunikeret med øjnene ikke bliver genkendt af autister.
Med alderen bliver børn med autisme bedre til at aflæse mentale tilstande, men afstanden til de normale børn bliver alligevel tydeligere.
Den sproglige udvikling
Der er sammenhæng mellem den sproglige intelligens og mentaliseringsevnen. En høj sproglig intelligens ser ud til at styrke autister til bedre at aflæse andres mentale tilstande og man forestiller sig at den sproglige information bruges til at kompensere for vanskelighederne med at aflæse ikke sproglige tegn som ansigtsudtryk, kropssprog mm. Derfor er det vigtigt at udtrykke sig tydeligt og i overenstemmelse med hvad man mener.
Ironi og sarkasme som typisk benyttes når man giver udtryk for det modsatte af det man mener har et barn med autisme svært ved at aflæse, selvom man overdriver og samtidig signalerer noget andet end det man siger med øjnene og stemmeføringen. Autister har en meget konkret sproglig forståelse, hvilket gør det svært at forstå sproglige metafoer.
Uoprigtighed er faktisk en af de sværeste mentale tilstande at aflæse for voksne med en autismespektrumforstyrrelse.
Det kan se ud som om at børn med ADHD ikke kan mentalisere. Børn med ADHD reagerer impulsivt.
Kilde: Lose Carsten(2009)I set med børns øjne. Ny forskning om evne til at mentalisere. Dansk psykologisk forlag
Autisme af Ute Frith
I Kap 5,6,7 theory of mind. En kognitiv teori kan forklare de centrale symptomer på en forstyrrelse uafhængig af bredden i symptombilledet hos de enkeltpersoner som rammes af forstyrrelsen.
Kap 11 omhandler påvisning af teorien inden for den scannerbaserede udforskning af hjernen. Nu er det Utes overbevisning at evnen til at ”mentalisere” er en realitet og denne evnes sandsynligvis medfødte grundlag er defekt hos autister. Det neurale netværk der udgør mentaliseringens infrastruktur kan ses i en scanner.
Kap 8,9,10 forklarer de kognitive mangler og særlige evner hos autister – central kohærens og eksekutive funktioner er begge tegn og symptomer som ikke har med den sociale kommunikation at gøre.
Der er forskellige grader af handicappet og forskellige færdighedsniveauer
Autisme er en livslang lidelse som ikke er relevant at forvente helbredelse for.
Autisme er en udviklingsforstyrrelse – den begynder i barndommen.
Autistisk børn er ude af stand til at etablere normale relationer til deres kammarater
De vigtigste træk: autistisk ensomhed, ønske om uforanderlighed og særlig begavelse på snævert afgrænsede områder. S 20
Asperger adskiller sig en smule ved at de ikke udviser forsinket sprogudvikling som børn og heller ikke forsinkelser på andre områder i deres intellektuelle udvikling. I en senere alder adskiller de sig med svækkede sociale kompetencer og tvangspræget adfærdsmønster. Asperger diagnosen stilles ofte senere i puberteten eller i voksenlivet. Lidelsen er mildere end autismen og kan overses, men følgerne er ikke milde og bliver mere iøjnefaldende med alderen. I nogle tilfælde er der stor intelligens og en stor akademisk karriere er mulig. S 26
Theory of mind er en kognitiv teori, som indebærer at den intuitive evne til at forstå, at andre mennesker har et sind, er fraværende hos personer med autisme. En evne som har sit grundlag i hjernen. S. 30
Som med enhver anden udviklingsforstyrrelse er det for autismens vedkommende nødvendigt at inddrage både biologiske og miljømæssige faktorer. Der skal nødvendigvis foregå en interaktion mellem disse faktorer, eller en gunstig påvirkning, hvis der overhovedet skal ske en udvikling, Børneopdragelse kan Gode forældre og pædagoger kan ikke med børneopdragelse gøre et skadet barn normalt men de kan hjælpe barnet til at udvikle sig optimalt. Et dårligt socialt eller dårligt undervisningsmiljø kan stille sig i vejen for en optimal udvikling, men det gælder ALLE børn. S. 47
Der ses en overvægt af drenge med autisme
Mangelfuld forestillingsevne kan skyldes udviklingsforstyrrelser eller barnets sociale opvækst. Årsagen til at evnen til at danne indre forestillinger er mangelfuld kan skyldes udviklingsforstyrrelser eller at barnet ikke er vokset op i et tilstrækkeligt stimulerende miljø.
Har barnet vanskeligheder med opmærksomhed, hukommelse og sprog? For at huskekræves det at man kan fastholde opmærksomhed. For at kunne beskrive nuanceret kræves et nuanceret sprog. Motorik og sansning har betydning for de erfaringer og forestillinger man gør sig. (s. 40)
Da forestillingsevnen er afhængig af hukommelsen og hukommelsen er afhængig af evnen til at fastholde opmærksomhed, har børn med opmærksomhedsforstyrrelser vanskeligheder med forestillingsevnen.
Evnen til at danne forestillinger er automatiseret.
Forestilling: alle slags indre billeder af en selv, af andre og af verden
Forestillingsevne
Evnen til at oversætte den ydre verden til indre forestillinger kaldes forestillings evnen
Vi danner et billede i vores hoved på baggrund af vores forestillinger. Mangelfuld forestillingsevne kan skyldes udviklingsforstyrrelser eller en utilstrækkelig stimulerende opvækst. Vanskeligheder inden for opmærksomhed, hukommelse, sprog, motorik og sansning har betydning for en mangelfuld forestillingsevne.
Forestillingsevnen er nødvendig for et løse et problem. Man skal for at løse et problem forestille sig målet og forestille sig, hvad der mangler for at kunne nå målet. Samtidig skal man kunne fastholde sin forestilling uden at lade sig distrahere. (s. 42)
Forestillingsevnen om en selv og andre.
Jeg-opfattelsen bygger på forestilling om kroppen, hvad man kan og hvem man er. Forestillingsevnen om andre handler om noget konkret som hvordan andre ser ud og hvad de gør. Det er ukonkret og sværere at forestille sig hvordan en anden oplever verden, da man skal forestille sig en andens tanker. Evnen til at forestille sig hvordan andre ser på en selv er en betingelse for at man kan tilpasse sig en gruppes normer, hvilket til en vis grad er nødvendig for at skabe venskaber. De fleste udvikler denne evne, men voksne hjælper børn på vej ved at være tydelige i deres tilbagemeldinger til børnene. (se Jeg/skæld ud feedback) (Fleischer 39- 46) ”Evnen til at se verden fra en anden persons synsvinkel kræver for det første, at man kan se sig selv udefra, altså at man har forestillinger om sig selv og at man kan overføre eller generalisere denne indsigt og at man kan sætte sig i en andens sted og se ud af hans øjne- en kombination af følelsmæsig indlevelsesevne og fleksibilitet.” citat s. 46
Mentalisering: Forestillingen om andres tanker og følelser. Evnen til mind reading (aflæsning af andres sind). Thery of mind (danne sig en teori om hvad andre føler og tænker)
Mentalisering er et nøglebegreb i forskningen med henblik på at forså hvorfor børn med udviklingsforstyrrelser har problemer med at omgås andre samt at forstå forstyrrelser i den følelsmæssige tilknytning til andre. (Børn med relationsforstyrrelser er netop karakteriseret ved mangelfuld evne til føelsesmæssig indlevelse). Især er mentalisering aktuelt i forskning vedrørende børn med ADHD og autisme, hvor problemer med social adfærd er det mest smertefulde, både for børnene selv og deres omgivelser. S. 47-48
Kilde: Autisme af Ute Frith
