Hvad kan en lærer selv gøre når en elev ikke er udredt?

Når man skal undervise i en specialklasse. Eleven er ikke udredt. Hvor længe og hvorfor i specialklasse. Er der oplysninger fra tidligere skole. Hvordan er forældrenes indstilling/samarbejde? Plan.

Hvad kan læreren selv finde ud af om eleven, når nu han ikke kan blive udredt. Læreren kan foretage test som Vario, Digit, Raven, faglige test, observationer, social adfærd

Hvordan kan læreren tage den viden med sig i sin undervisning? Hvad kan læreren bruge oplysningerne til iforhold til klasseundervisning?

Specialklasse

Praktik i en specialklasse


I min praktik spekulerer jeg på:
1. Hvad er de særlige hensyn der skal tages?
2. Hvad er den særlige støtte jeg kan tilbyde?


1. Jeg ved at der skal tages hensyn til elevernes individuelle kognitive udvikling og deres faglige standpunkt. Typisk i en specialklasse hvor diagnoserne er ADHD og autisme har eleverne brug for undervisning der tager højde for netop de vanskeligheder disse diagnoser stiller. Ifølge Anne-Vibeke Fleischer har disse børn vanskeligheder med de eksekutive funktioner. Det vil sige at det stiller krav til undervisningen, at den er tydelig og systematisk, da eleverne typisk ikke magter at overskue et helt forløb selv. Undervisningen skal deles ind i små sekventielle dele, hvor man som lærer hjælper eleverne med at samle sekvenserne til slut - også kaldet deduktiv, bottom-up (man begynder med detaljen og arbejder sig op til et overordnet mål).

Børn med udviklingsforstyrrelser har ofte sociale problemer

Venskaber udgør en meget stor del af børns livskvalitet, så når der opstår sociale vanskeligheder overstiger det barnets faglige vanskeligheder. 


Børn med udviklingsforstyrrelser har ofte svært ved at forstå sammensatte og komplekse situationer. Det kan være vanskeligt at :

• se og tolke andres kropssprog og ansigtsudtryk
• høre og tolke det man hører

En social situation kræver, at barnet i løbet af en brøkdel af et sekund kan aflæse situationen før den afløses af endnu en situation. I den korte tid aflæses både bevægelse, tale, kropssprog, ansigtsudtryk, fysisk kontakt, egne og andres følelser mm. Børn med udviklingsforstyrrelser og en megt konkret tankegang, har netop vanskeligt ved sociale situationer som stiller krav til evnen til at sætte sig i andres sted og forholde sig til noget ukonkret som følelser og sætte sig i andres sted. 

Forståelse af følelser er en betingelse for, at barnet kan løse udviklingsopgaverne.


Udviklingsopgaverne:

• danne relationer
• opbygge jeg-opfattelse
• skabe verdensbillede

Kilde: Fleischer, Anne Vibeke. Set med børns øjne. Dansk psykologisk forlag

Om barnets udviklingsopgaver

Udviklingsopgaver
Fra fødslen starter det lille barn allerede med at udvikle evnen til at

• danne relationer
• opbygge jeg-opfattelse
• skabe verdensbillede

Disse evner, også kaldet udviklingsopgaver udvikles hele livet. Den største udvikling sker i barndommen, hvor barnet anvender følelsesmæssige og sociale funktioner for at forstå sig selv og andre mennsker. For at danne relationer, opbygge jeg-opfattelse og skabe et verdensbillede må barnet anvende følelsesmæssige og sociale funktioner for at forstå sig selv og andre mennsker.

De kognitive funktioners betydning for barnets udviklingsopgaver

Barnets kognitive funktioner er nødvendige når der stilles krav til opmærksomhed, sprog, hukommelse og abstrakt tænkning - de samme krav der stilles til indlæring. Har barnet kognitive vanskeligheder, vil det få problemer inden for de 3 før nævnte udviklingsopgaver, de er nemlig tæt forbundet. Hvis barnet f.eks. har et dårligt sprog, er det også svært for barnet at tale om følelser, og forstå regler i leg og andre sociale sammenhænge, hvilket har betydning for at danne relationer. Hvis barnets handlinger giver anledning til megen skæld ud og bebrejdelser kan man give barnet en negativ jeg-opfattelse. Det kan være vanskeligt for barnet at forstå hvordan ting ordnes og kategoriseres - at danne overbegreber. Det medfører at det er vanskeligtat forstå at der er sammenhænge mellem årsag og virkning.


Evnen til læring
Mangler barnet evnen til at at tænke abstrakt vil det påvirke indlæring og vanskeliggøre evnen til at have forståelse for at drage erfaringer fra en situation til en anden.

Barnets værktøjskasse:

• Sanser

• Motorik

• Kognitive funktioner

Opmærksomhed

Forestillingsevne

Hukommelse

Sprog

Abstrakt tænkning

problemløsning

• Følelser


Almindelige børns udvikling
Gradvist udvikles børns evner til at bruge værktøjskassen (sanser, motorik, kognitive funktioner og følelser) til at løse de 3 udviklingsopgaver. Fra kun at kunne overskue enkle situationer, kan barnet efterhånden klare en sammensat række af handlinger. Barnet udvikler sig fra at være konkret tænkende, til abstrakt tænkende. Når man er abstrakt tænkende kan man arbejde med tal og bogstaver, forstå ordsprog mm., altså forstå på 2 niveauer, konkret og abstrakt. f.eks. når man læser en fabel som kan læses på 2 måder, 1 historie med en handling og 1 moralen som er en andentolkning og det man kan lære af historien. 


Barnets udvikling bevæger sig gradvist fra:

kunne overskue enkle situationer  -  overskue en række af handlinger

at være afhængig af rutiner  -   til at evne selvorganisering

fra konkret  -  til abstrakt

selvcentreret  -  til indlevelse

fra ydre struktur -   til indre struktur.

Konsekvenser for børn med udviklingsforstyrrelser
Værktøjerne til at løse de 3 udviklingsopgaver er mangelfuldt udviklede og det kan have følgende konsekvenser

• danne relationer  -  præges af konflikter!
• opbygge jeg-opfattelse  -  utydelig og nederlagspræget!
• skabe verdensbillede  -  snævert og usammenhængende

desuden kan barnets motorik være usikker, have svært ved opmærksomhed, forsinket sprog, mangelfuld forestillingsevne, ukontrollerede følelser, mindre selvstyrende, minde fleksibel, svært ved overblik, svært ved at bearbejde hurtig og sammensat information.


Kilde: Fleischer, Anne Vibeke. Set med børns øjne. Dansk psykologisk forlag